Så kom dagen hvor den arrige hane mistede hovedet. Og når fjerene også er fjernet ser den jo ikke særlig imponerende eller faretruende ud, men den er også kun omkring et halvt år.
Men vi kom ikke uden om den store diskussion om vores søn på 3½ måtte se på at hanen blev slagtet. Ville han blive skræmt og sur på den som svingede øksen? Eller vil han få et naturligt forhold til at spise kylling, og forstå hvor maden kommer fra?
Resultatet blev en åben snak om at hanen skulle slagtes, at den ville være død og ikke komme tilbage bagefter. Vores søn var meget ivrig efter at være med og løb rundt i haven mens den blev fanget (ikke helt nemt). Selve slagtningen så han ikke, men han så den døde hane bagefter, og spiste den med god appetit om aftenen - ingen problemer der. Det ville nok være anderledes hvis det var et "kæledyr" som han holdt af og ikke en gal hane som skræmte ham og løb efter ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar