Viser opslag med etiketten økologi. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten økologi. Vis alle opslag

tirsdag den 21. februar 2012

Økologi

Den skape læser vil opdage at jeg har tilføjet ordet "økologi" til overskriften på min blog, for det gik op for mig at andre måske ikke lægger det samme i ordet "bærgedygtig" som mig. I virkeligheden er jeg jo stor tilfænger af økologi og køber mange økologiske varer. Det er principperne bag den økologiske mærkningsordning jeg er glad for. Men det er jo også netop det som er problemet for en "nørd" som mig, økologi er blevet lig det røde Ø, og en burokratisk og meget firkantet mærknings ordning. Og selvom jeg hverken bruger nogen former for sprøjtemidler eller kunstgødning så ville jeg aldrig kunne kalde min honning økologisk - udelukkende fordi jeg ikke bor på en ø! Ej heller bliver mine høns's æg helt økologiske, fordi de får alle madrester og der ibland ikke økologiske fødevarer!
Så når jeg har skrevet om at dyrke og leve bæredygtigt så handler det om at følge de økologiske principper mht. gødning og sprøjtefridyrkning, købe lokalt, spise efter årstiderne, minimere affaldsmængden, sortere sit affald, kompostere, genbruge vandressourcen, nedsive det overskydende vand på egen grund, beskytte grundvandet, etablere skjul, føde og levesteder for insekter, padder, små dyr osv. osv. Det er alt det jeg forbinder med en bæredygtig livsstil. Som dog aldrig kan blive fuldstændig med et moderne liv, fuldtidsarbejde og biler. Men det har dog en stor betydning at være bevidst om det aftryk vi alle efterlader på jorden! Okay - lidt nørdet, nu er ordet økologi altså tilføjet.