Ja, altså ikke den samme dag, men inden for en uge har vi både lavet snemand og grillet og spist aftensmad ude i haven. Snemanden var en lille beskeden en, som Emil og jeg lavede i søndags. Så har ugen stået i vinterferiens tegn med museumsbesøg og togture. Imens smeltede sneen, og i går var eftermiddagen både lun og solrig. Det resulterede i bål, grillede pølser og stående buffé. Det må vist være min egen personlige rekord for aftensmad i haven - eneste minus var at vi ikke kunne gå ind i drivhuset og varme os, for der regerer hønsene jo!