Gulerødderne skal tyndes...

det gøres bedst om aftenen, og hullerne skal dækkes til bagefter, dette for at mindske angreb af gullerodsfluen som efter sigende flyver om morgenen og lægger sine æg i jorden, hvorefter laverne gnaver af gulerødderne. Som man kan se er der også porre og morgenfruer mellem gulerødderne, det er ligeledes for at mindske skadedyrene.

Køkkenhaven begynder at tage form...

Her er det persille og radiser, radiserne er netop klar til at blive spist. I højbedene er kartofler og valske bønner kommet op, og jeg har sået rødbede, gulerødder, rucola, tagetes. Emil har fået sit eget bed her er det sommerblomster og solsikker som han har puttet i jorden, senere skal det suppleres af pralbønner og ærter - det bliver lige sagen for den lille fyr, også selvom det er mor som skal passe det. Også har vi selvfølgelig sået karse i en bakke inden døre, det er jo super pædagogisk, man kan følge frøene dag for dag og det er lige til at overskue med pasningen.

Den milde september...

Har givet nyt liv til stang-bønnerne. Selvom tallerkensmækkerne næsten har overtaget stativet. Men nu kan jeg høste nye lækre bønner selvom det er oktober.

Køkkenhaven i går...

Kartoffelbedet er vokset til med næste hold: radiser, persille og spinat - kantet af morgenfruer og tagetes. Jeg håber det varer lidt inden frosten kommer. Men weekendens vejr var i hvertfald dejligt og køkkenhaven er fortsat frodig.

Sommerregn og havestatus.

Der er jo nok at se til når man har små børn, så ferien er hurtigt fyldt op af gøremål uden at man egentlig har nået noget... Men altså her kommer en status på diverse haveprojekter.

Allerførst synes jeg det regner lidt rigeligt..., altså haven er utrolig frodig og alt vokser, men jeg nyder det ikke helt så meget som jeg forestillede mig, jeg er i hvert fald ikke helt så meget ude i haven som forventet.

Valske bønner og ærter

Vi høster flitigt fra køkkenhaven, spiser alle de kartofler og gulerødder som vi orker - de valske bønner er blevet rigtig gode.


Og det er jo et tilbagevendende dilemma: Skal man være hjemme når der er allermest i køkkenhaven eller skal man tage på 3 ugers ferie? Det kan jeg vist ikke give noget svar på, men jeg må sige at netop i år, hvor vi havde planlagt at være en hel del hjemme, og netop derfor har sået og gjort ved, så savner jeg en tør græsplæne og lange aftner med gril og bålmad.

Se her det lille sjove "Peddersen og Findus" telt som jeg troede at vi skulle sove i de dage vi var hjemme, vådt og trist!

Bierne er heller ikke glade for det kolde og våde vejr, se hvor de klumper sig sammen. Det er snart tid til at slynge sommer honning og fodre for vinteren.

Her i drivhuset burde jeg tilbringe mere af min tid, sammen med modne agurker og chili, samt tomater som venter på solskin så de også kan modne.

Stjerneskærm og høje sommerfloks i pink og hvid

Der er mange fine farver i haven flerårige bl.a. store floks og små sommerfloks i krukker som jeg såede i det tidlige forår.

Små enårige sommerfloks,
sået af egne frø fra lyserøde blomster
 og afkommet er som man kan se flerfarvet.

Endelig laver vi kager og saft af sommerens

fine bær, en del ryger også i fryseren til vinterens smooties.



Rababer i metermål

Denne fine køkkenhave er ikke min, men et afsnit af haven Fredriksdal i udkanten af Helsingborg (http://www.fredriksdal.se/) De gør en hel del ud af at dyrke gamle sorter og også egns karakteristiske sorter, som de mange forskellige rababer på billedet. Bemærk den fine detalje med bønneplanter som skal kravle op ad en jernbue hen over bedene. (Jeg mener at have set noget lignende i Jamie Olivers egen køkkenhave.) Romantisk ser det i hvert fald ud med flettede pilehegn og velpassede frugttræer rundt om køkkenhavens forskellige afsnit. Skønt med sådan en inspirerende køkkenhave.

Mmmm... asparges!

Der er altså noget fantastisk over asparges sådan som de pludselig kommer op af den bare jord (mit aspargesbed er dækket af halm, men stadigvæk kommer de op af et tomt bed).

Asparages er en af de rigtig gode flerårige ting i køkkenhaven, sammen med jordbær, hinbær, rabarber, ribs, solbær, stikkelsbær og blåbær. Jeg har alle de flerårige ting adskilt fra resten af køkkenhaven, så man ikke graver i deres bede.

Salat på rad og række

I år har jeg afprøvet såbånd, jeg faldt over en billig pakke i Aldi (!), og selvom det hverken var kvalitet eller økologi, blev jeg af nysgerrighed nødt til at prøve. De tre såbånd med forskellige sorter passede perfekt til en stribe langs hver væg i drivhuset, det var utroligt nemt, og se hvor fint de nu står som små soldater på rad og række.. .

I drivhuset deler de pladsen med radiser, som er tæt på høst modne, forårsløg og et par kartofler i spande. Kartoflerne er nu ikke længere fremme end det første hold jeg lagde uden for, men det siger vist mest om den varme april. Jeg endte i øvrigt med to kartoffelsorter, Sava og Siglinde.

De første salater som jeg bredsåede i en bakke er blevet til en håndfuld små tætte planter og trænger til omplantning, det var "gamle" frø, så de har selv klaret udtyndingen, i og med kun få er spiret. 

På "friland" er spinat, kartofler, løg, gulerødder, hvidløg og valske bønner spiret, samt asparges og rabarber i den flerårige afdeling, så jeg håber på mere vand til at fylde min regntønde, da jeg ellers er nødsaget til at bruge vandværksvand. At min ene regntønde er gået til i vinters, gør blot behovet mere presserende og jeg drømmer om at udbygge min opsamling af regnvand betydeligt.

Jeg er helt klart en stor tilæhænger af at man opsamler så meget regnvand som muligt fra tagflader mm. Og gennem drivhus og andre jordlodder lader det nedsive på egen grund, derved skåner man grundvandet som der i forvejen i østdanmark ikke er for meget af og samtidig belaster man ikke de trængte kloarker og regnvandsystemer.

Så blev det nye højbed færdigt

Så røg der endnu et stykke græsplæne,
og et nyt bed blev skabt

Det har været nogle lidt hektiske dage siden vi kom hjem fra ferie med arrangementer og haveprojekter, og nu er det ene af de to nye højbede (endeligt) blevet færdigt. Der er lagt både forspirede kartofler og valske bønner, som allerede titter op som små grønne spirer, og derfor måtte jeg også ty til lidt vandværksvand. De er blevet 3 meter lange, og ligger i et lidt kedeligt hjørne af haven, men det skal nok blive fint nor det vokser til og cykler og andet skrammel bliver fjernet!

Det myldrer med små morgenfruer...

... der hvor vi havde kartofler, tagetes og morgenfruer sidste år (selvom jeg forsøgte at plukke alle frøkapsler). Men i år skal der jo altså være bønner, tallerkensmækker og rødbede så det går jo ikke, men indtil videre kan de jo bare vokse og så kan jeg jo evt. flytte dem hen til kartoffelbedet, så får de da en tidlig start.

Men altså det med sædskifte og blandingskulturer er altså lidt svært. Jeg har læst hvad fru Plum skriver om sagen i min nye havebog, at man skal skifte stedet man sår (særligt kål og kartofler) og i øvrigt variere arterne mellem hinanden, så det hele ender i en skøn og smuk blanding... Det er altså ikke så nemt når jeg, som de fleste, kun har en brøkdel af den plads som Camilla.

Da jeg samtidig gerne vil have meget ud af lidt plads holder jeg stram matematisk orden på sagerne! Altså jeg har lagt mine bede ind i et exelark og kan her holde styr på det hele. Feks. har jeg sat gulerøder og to slags løg mellem hindanden (lugten af løg begrænser angrebet af gullerodsfluen) med 13-15 cm mellem rækkerne så jeg i mine højbed på 1,2 har plads til 9 rækker. Det lyder måske af meget, men i længden er det kun knap halvanden meter. De kan kun stå så tæt fordi det netop er de planter som er sat sammen, og fordi jeg høster løbende over sommeren mens det fortsat vokser. Det er selvfølgelig lidt kedeligt at der går matematik i sagerne og at man ikke bare kan følge fru Plums næsefornemmelse for køkkenhave.


Jeg bruger denne bog fra 1994 rigtig meget når jeg planlægger, sår og dyrker min køkkenhave. Jeg synes den er rigtig god og har svar på det meste. Den er vist desvære udsolgt fra forlaget.

Så er løg og gulerødder sat og sået...

Rødløg inden de dækkes med jord

... hvor der sidste år var fennikel, dild og ærter. Det er sædskifte og blandingskulturer i praksis. 

Det minimerer risikoen for jordtræthed og skadedyr.

Sædskifte (variation mellem afgrøder) betyder at man er nødt til at planlægge hvilke planter og særligt hvilke plantefamilier som plantes hvor, og at der skiftes mellem plantefamilierne. Et sædskifte består mindst af fire skift, for dem med rigtig god plads kan et femte skift indføres.

Men jeg holder mig til fire skift, det dækker fuldt ud mine ambitioner. Skifterne gennemføres ved at køkkenhaven opdeles i fire permanente lige store dele, f.eks. anlægges fire højbede eller jordstykket/køkkenhaven opdeles i fire dele.

Også spinat såede jeg en ny portion af i dag, jeg har sået spinat (som forkultur til bønner) for en måned siden og ingen er spiret, æv.  

Køkkenhave i år? Du kan godt nå det!

I håb om at inspirere nogle flere til at grave et stykke af græsplænen op, og dyrke deres egne grøntsager, kommer her lidt om hvordan du kommer igang.

Anlæg højbede i kasser

Jeg dyrker mine enårige grøntsager i højbede. Bedene er ca. 15 cm høje og 1,20 cm i bredden. Det er angiveligt en gennemprøvet og hensigtsmæssig bredde at dyrke i. Længden kan så varieres efter plads, mine er 240 cm lange. Højden han du variere efter økonomi (rigtig høje trækasser er noget dyrere) og hvad der er praktisk for dig (høje er nemmere for dig og sværere for hunde, høns og andre dyr).

Væk med græsplænen og fyld jord i kasserne

Bedene består af en enkel træramme sat på hjørnestolper som er gravet ned (ca. 50 cm). Græstørven er gravet væk (komposteret) og bedene er fyldt op med en blanding af grene og uomsat hønsemøg (meget halm, lidt gødning) samt jord fra genbrugsstationen og fra egen kompostbeholder. Der er mange som skriver om problemer med at det skulle være for stærkt eller nærringsrigt med jord fra genbrugsstationen. Jeg har aldrig haft problemer med at så direkte i jorden (heller ikke gulerødder), men her kan jeg altså ikke give nogen garanti, det kan være der er kommunale forskelle. Og den store fordel ved at bruge kommunal jord i overfladen er at den er helt fri for ukrutsfrø og at du med jorddække  (f.eks. græs afklip) praktisktalt kan undgå at skulle luge det første år!

Areal

Jeg har læst at man kan være selvforsynende med grøntsager med 300 m2 køkkenhave, og her taler vi altså om de helt seriøse med kartofler, kål og gulerødder til hele vinteren. Min erfaring er at du med et par bede har mulighed for at dyrke næsten alle de grøntsager du kan overkomme at passe, og kan være selvforsynende hele sommeren. På 8,5 m2 har jeg dyrket rødbede, bønner, ærter, fennikel, dild, kartofler, to slags løg, porre, gulerødder samt tallerkensmækker, morgenfrue og tagetes.

Kom godt i gang

Men altså bruger du marts (eller april) til at planlægge hvor du har plads til en køkkenhave og en dag i april til at købe, save og samle trærammer samt en dag til at grave og fylde jord i bedene har du en køkkenhave som er klar til planter og frø i slutningen af april eller starten af maj!

Mere køkkenhave...

Blomster fra sidste års køkkenhave

En smuk og frodig køkkenhave sammensættes både af blomster og grøntsager. Mange blomster kan spises (pynter i salatskålen eller på kager), desuden er det kønt mellem rækkerne og sidst men ikke mindst har mange blomster nytteegenskaber overfor grøntsagerne. Det virker måske lidt uforståeligt at f.eks. tagetes gør kartoflerne sunde. Forklaringen til dette skal findes i de stoffer planterne udskilder når de vokser, altså plantehormoner, som ikke kun har en effekt på planterne, men også påvirker deres omgivelser, og her under de skadelige insekter. Et eksempel fra hverdagen på dette er etylen som bruges til frugt modning (en moden banan får hårde advokadoer til at modne). Et andet eksempel er altså at tagetes udskilder stoffer som modvirker nematode angreb i kartoflerne. Dette forhold, at en plante gavner en nabo plante gælder naturligvis ikke kun blomster og grøntsager, men mange grøntsager gavner ligeledes hinanden, dette udnyttes også i blandingskulturer.

Gode blomster til køkkenhaven:

Lavendel (flerårig), honningurt, tagetes, morgenfrue, tallerkensmækker.

Køkkenhaven

Jeg bliver nok ikke træt af at skrive om min køkkenhave, bl.a. fordi der er så meget godt at sige om egne grøntsager, men også for at få nedskrevet mine egne fif, så jeg ikke glemmer dem!

En køkkenhave er en stor glæde for dem som kan afse lidt plads og en smule tid til at dyrke egne grøntsager og frugter. Det er en stor glæde at kunde fylde en kurv med egen avl, friske asparges, jordbær eller hvidløg. At vide at det kun er regnen, solen og jorden som har skabt udbyttet og ingen sprøjtemidler eller ligende er kommet i nærheden af det familien sætter tænderne i. At dyrke sine egne grøntsager er ligeledes et grundlæggende element i en bæredygtig have, ikke bare er CO2 udslippet reduceret betydeligt i de grøntsager du henter direkte fra haven, men den bagvedliggende tanke gang om at reducere sin affaldsmængde, kompostere ”grønt” affald og bruge det til at dyrke søde velsmagende ærter giver stor veltilfredshed. Samtidig skaber det at dyrke sine egne grøntsager en grundlæggende forståelse for fødevarer; for gode smagsfulde råvarer, for årstidernes variation og sammenhængen mellem regn, jord, planter, (fotosyntese), frø og frugter.

I år udvider vi med to højbede, og et af de "gamle" overgår til blomster, krydderurter og måske noget vandpjaskeri til børnene.

Kartofler til forspiring og køkkenhaveplaner

Så har jeg været på planteskolen og købt valske bønner og lægge kartofler. Kartoflerne er sat til forspiring i kælderen (lyst og køligt) i æggebakker. I år prøver jeg Sava, som jo er en gammel og velrenomeret kartoffel. Sidste år dyrkede vi "Sieglinde" en aldeles fortræffelig kartoffelsalat - kartoffel, skønne små velsmagende faste kartofler, men her var problemet også - de var ret små!!! Så i år prøver jeg altså Sava, og håber ikke jeg får problemer med udkogte kartofler - det vil være totalt nedtur.
Tidliger har jeg også dyrket "Minerva", som er en tidlig kartoffel, men helt ærligt synes jeg ikke den var så fantastisk, det er jo fint at den kan høstes tidligt, men det er vigtigere at man hele sommeren kan grave en portion "nye" super lækre kartofler op, når det er kartofler som er på menyen.

Nye kartofler, skyllet og klar til at spise!

I det hele taget forsøger jeg at tilrettelægge min køkkenhave så jeg hele sommeren er selvforsynende med grøntsager (og frugt), og som tidliger nævnt er jeg (endelig) blevet førdig med køkkenhaveplanen for dette år. Næste skridt er at sikre at jeg har alle frø (det var bl.a. det som førte til besøget på planteskolen) og at få bedene gjort klar og ellers at komme i gang.
Klargøring af bedene afventer frostens tilbagegang, jorden er desvære for kold endnu, men det kribler efter at komme i gang. Spinat kan allerede såes og der er heller ikke længe til gulerødderne skal såes i starten af april.