Kompost - på den gode måde

For to år siden læste jeg en bog om kompost og ændrede mine "kompostvaner" herefter. Jeg sammensatte min kompost lidt anderledes og efter ca. et år vendte jeg den, dækkede den til og lod den hvile indtil sidste weekend, hvor vi løftede sløret eller rettere tæppet og tog hul på den.
Og resultatet? Rigtig godt. Det kan godt anbefales at kompostere på denne måde. Der er dog stadigvæk en del uomsatte dele i komposten, så hvis man vil have det endnu finere er man nok nødt til at si det. men komposten er kommet direkte ud i højbed og drivhus og blandet med lidt dyregødning fra høns og kaniner.
Ja, det har jeg vist slet ikke fortalt. I sommers fik mine børn en kanin hver, og udover halvgnasket hø og gødning producerer de en bunke afbarkede grene.  Og deres gødning blandes med gødning fra hønsene og komposterer seperat fra resten.
Her kan du læse de gode kompost råd: Kompost på den nye måde

Kompost... på den "nye" måde

Sidste år læste jeg denne bog om kompost og siden da har jeg forsøgt at følge 3 af de gode råd:

Kompost beholdere som er lidt åbne (ligesom min bygget af træ) fores med pap og med et tæppe på toppen, for at bunken kan opnå den rette fugtighed (kanter tørre nemt ud og midten bliver for våd) og mindske ukruts frø i den færdige kompost (som altså primært blæser hen på en åben bunke).

Bland "våde" dele (grønt fra køkkenet, græsafklip, ukrut o.lign.) med tørt maretiale (brugt køkkenrulle, lommetørklæder, pap) i omtrænt forholdet 1:1 og aldrig mere en 15 cm "vådt" ad gangen (for at opnå rette C/N forhold og forhindre lugtgener fra bunken).

Lav en seperat bunke med hæk afklip og grene eller lad kommunen behandle disse, de kan ødelægge en ellers velfungerende kompostbunke.

Dvs. min beholder er blevet "foret" med pap, Tørt og vådt materiale blandes allerede i køkkenet, og grene er blevet forment adgang til bunken. Endelig dækkes bunken med et gammelt tæppe.

Så er spørgsmålet jo så om det er blevet bedre... Og her kommer tidsfaktoren jo ind i billedet. For selvom at jeg har ændret min komposteringsmetode så er beholderen jo et år om at blive fyldt (der er jeg så nu), og skal stå endnu et år før det kan bruges...

Men altså for et par uger siden fik jeg omsider tømt det "gamle" kompost rum, og omstukket eller vendt det "nye" over i det tomme kompostrum, og strukturen og fornemmelsen er meget bedre. Her er det nok det med luften til bunken og de manglende grene som gør forskellen, men om det rette C/N forhold er tilstede og om det i virkeligheden er det som gør forskellen ved jeg jo ikke.
I hvertfald var den nederste del af den "nye" bunke efter min mening klar til at blive brugt, hvilket er mere end man kan sige om det yderste fra den "gamle" bunke, trods den har ligget et helt år mere.

Så jeg vil klart anbefale disse ret enkle råd - selvom de jo ikke ligefrem fylder en hel bog! 

Er blevet snot forkølet...

... Og det afspejler sig i beholderen på køkenbordet til komposten, som bliver fyldt lidt hurtigt. Efter den "nye" metode ryger al køkkenrullepapir og ligende nemlig i komposten.

Kompostering på stedet eller jorddækning...

... ser da fint ud mellem vintergækker og krokus.

 Derudover er det et grundlæggende princip i  den bæredygtige have. Naturen efterlignes, og i naturen ligger jord sjældent bar og nøgen. I haven er jorden enten dækket af planter eller af dækmatriale.
Lidt ligesom en skov, der hvor der ikke er træer eller underskov ligger et tykt lag blade, træstumper og mere eller mindre omsat organisk materiale. Jeg planter enten helt tæt eller bruger diverse organisk materiale som dækmateriale.

Ved brug af dækmateriale slipper du ikke bare for en mængde ukrut – og dermed for at luge, men samtidig holdes jorden fugtig og giver regnorme gode vilkår for at forbedre jorden. Regnormene indarbejder langsomt dækmaterialet i det øverste jordlag og samtidig forbedrer de jordens struktur med deres gravegange.

Bruges græsafklip fra græsslåning tilfører du samtidig planterne gødning, med halm opnås et dække som tillige begrænser snegle, andre mulighedder er træflis, savsmuld, pap eller gamle aviser. Gamle aviser er nok mest egnede til dække mellem nyplantede hækplanter, pga. udseenenet. Men brugen af dækmateriale bør på ingen måde begrænses til hækken.

Ken Thomsom taler også varmt om brug af kompostering på stedet og dækmateriale. Nu har jeg læst hans bog om kompost, og helt ærligt er jeg ikke imponeret. Det er helt klart nogle meget nyttige oplysninger og principper som jeg vil forsøge at anvende, men de er godt nok gemt mellem en masse almindheder og værst af alt gemt i et forvirrende og temmelig forstyrende layout! Æv! Men alligevel her er nogle af hans råd som er ok:

• Kompost beholdere som er lidt åbne (ligesom min bygget af træ) fores med pap og med et tæppe på toppen, for at bunken kan opnå den rette fugtighed (kanter tørre nemt ud og midten bliver for våd) og mindske ukruts frø i den færdige kompost (som altså primært blæser hen på en åben bunke).
• Bland "våde" dele (grønt fra køkkenet, græsafklip, ukrut o.lign.) med tørt maretiale (brugt køkkenrulle, lommetørklæder, pap) i omtrænt forholdet 1:1 og aldrig mere en 15 cm "vådt" ad gangen (for at opnå rette C/K forhold og forhindre lugtgener fra bunken).
• Lav en seperat bunke med efterårsblade med lavt calcium indhold (bøg, eg, avnbøg), som kan bruges til såjord (med meget lavt nærringsindhold og ingen ukrutsfrø).
• Lav en seperat bunke med hæk afklip og grene eller lad kommunen behandle disse, de kan ødelægge en ellers velfungerende kompostbunke
• Tilsæt kalk hvis du vil kompostere mos

Bogen rummer en del lister som måske også kan være nyttige.

Kompost

Jeg er begyndt at læse denne bog om kompost som jeg har fået af min søster og svoger. For et grundlæggende element i en bæredygtig have er naturligvis KOMPOST. At have respekt for resourcer, at genanvende og ikke købe nærmest uerstattelige naturresourcer (spagnum), er helt grundlæggende. På trods af dette har jeg aldrig rigtig fået taget mig sammen og læst om emnet, og nu har jeg altså muligheden - en hel bog kun om kompost!

Og altså netop nu når familien danmark rigtig skal i gang i haven indkøbes store mængder så- og priklejord, plantejord til rododendron og surbede, blomsterjord osv., osv. Næsten alle indeholder små eller temmelig store mændger spagnum. Spagnum kommer (uden undtagelse) fra gamle højmoser som er flere tusind år om at blive dannet. Et naturprodukt, men i høj grad en uerstattelig resource. I højmoser findes et unikt dyre- og planteliv som udelukkende findes disse steder, og som er i stærk tilbagegang. Derfor kan jeg kun opfordre alle til at undgå at købe plantesække, og hvis man alligevel gør det så find mærker som bruger så lidt spagnum som muligt. En mulighed er plantesække fra Toftegårds gartneri http://www.gartneri-toftegaard.dk/ som er kendt for deres utal af tomat- og chilisorter. Og kan du ikke overskue lange indholdslister så er det helt sikkert at du skal undgå de billige.

Min kompost består af to rum, i det ene rum hviler komposten, mens det andet fyldes, forest sidder en træpalle på to kroge, som nemt kan hægtes af når den skal tømmes. Skulle jeg lave den i dag ville jeg dog vælge lærketræ, og en mere fleksibel front, f.eks. træbrædder som sættes på efterhånden som den fyldes og fjernes når den skal tømmes. Et af de gode råd fra Ken Thomson er at lukke toppen med et gamelt tæppe, så næringsstofferne ikke vaskes ud - helt elementært og banalt, og alligevel har jeg ikke tidligere gjort det!

Hækafklip har deres egen "habitat-bunke" nemlig et kvashegn som er super godt for pindsvin og andre dyr, og resten af grenene, som ikke kan bruges i brændeovnen, ender i kommunens komposteringsanlæg.

Men hvad er det så som kommer i kompostbunken og medfører det rette C/N (kulstof/kvælstof) forhold? På det punkt har jeg lidt at lære af den gode hr. Thomsom...

Bag komposten kan du se "det gamle" bistade, en perfekt placering, men mere om placering af bistader en anden gang.