Viser opslag med etiketten vintergækker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vintergækker. Vis alle opslag

mandag den 21. marts 2011

Vintergækker kan flyttes lige nu!



Så har jeg fået min "mobile-enhed" til at virke og kan skrive "blogs på farten"...
Marts er en forrygende måned, vejret skifter fra vinter og frost til solskin, lune og milde dage. Det kan godt lokke en til at begynde på allemulige haveting, som i virkeligheden har bedst af at vente en eller to måneder. Men en undtagelse er deling og flytning af vintergækker (og dorthealiljer). I modsætning til mange af de senere løgplanter trives de fint med at blive flyttet rundt midt i blomstringen, de ser kønne ud efterfølgende og så bliver der MANGE flere af dem. Plantes de i rigtig dybde, på et egnet vokse sted, fordobler de sig næsten hvert år. Jeg gravede en klump vintergækker op for et par år siden, delte klumpen, og satte planterne langs hækken (2-4 løg sammen med en lille halv meter i mellem). I dag har jeg så gentaget dette, og fint ser det ud, som de små hvide forårsbebudere står langs hækken i små (dem som netop er plantet) og lidt større klumper. Det er jo kun fantasien som sætter grænser, man kan skrive sit navn i græsplænen eller sætte dem i bede.