Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten sommer. Vis alle opslag

torsdag den 19. juli 2012

Flere ribs...


I dag med sukker (rysteribs), melon og pandekager. Det er noget der hitter på en sommerdag!

lørdag den 7. juli 2012

Chilierne vokser...



Lige som alt andet - også når man ikke kigger. Vi er hjemme igen efter en uge i Berlin, og det er rart at gå en runde i haven og forvisse sig om, at alt er som det skal være på denne årstid. Berlin er en meget grøn storby, men jeg fik dog ikke rigtig taget nogen billeder til bloggen, det var mere familien som var i fokus. Og efter en uges stegende varme virker havens kølighed velkommen, det er tydeligt at der ikke er noget som har manglet vand herhjemme, men planterne i drivhuset trives.

lørdag den 23. juli 2011

Sommerregn og havestatus.

Der er jo nok at se til når man har små børn, så ferien er hurtigt fyldt op af gøremål uden at man egentlig har nået noget... Men altså her kommer en status på diverse haveprojekter.

Allerførst synes jeg det regner lidt rigeligt..., altså haven er utrolig frodig og alt vokser, men jeg nyder det ikke helt så meget som jeg forestillede mig, jeg er i hvert fald ikke helt så meget ude i haven som forventet.

Valske bønner og ærter
Vi høster flitigt fra køkkenhaven, spiser alle de kartofler og gulerødder som vi orker - de valske bønner er blevet rigtig gode.


Og det er jo et tilbagevendende dilemma: Skal man være hjemme når der er allermest i køkkenhaven eller skal man tage på 3 ugers ferie? Det kan jeg vist ikke give noget svar på, men jeg må sige at netop i år, hvor vi havde planlagt at være en hel del hjemme, og netop derfor har sået og gjort ved, så savner jeg en tør græsplæne og lange aftner med gril og bålmad.

Se her det lille sjove "Peddersen og Findus" telt som jeg troede at vi skulle sove i de dage vi var hjemme, vådt og trist!

Bierne er heller ikke glade for det kolde og våde vejr, se hvor de klumper sig sammen. Det er snart tid til at slynge sommer honning og fodre for vinteren.

Her i drivhuset burde jeg tilbringe mere af min tid, sammen med modne agurker og chili, samt tomater som venter på solskin så de også kan modne.


Stjerneskærm og høje sommerfloks i pink og hvid



Der er mange fine farver i haven flerårige bl.a. store floks og små sommerfloks i krukker som jeg såede i det tidlige forår.
Små enårige sommerfloks,
sået af egne frø fra lyserøde blomster
 og afkommet er som man kan se flerfarvet.
Endelig laver vi kager og saft af sommerens
fine bær, en del ryger også i fryseren til vinterens smooties.


onsdag den 29. juni 2011

Sommerhøst...


Det kan være lidt svært at nå det hele for tiden. I dag har vi høstet de sidste hvidløg og endnu en omgang spinat, som vi ofte gør. Hyldeblomst champagnen er hældt på flasker og skal stå en månedstid og lave bobler og procenter, og vi har som nævnt også slynget honning. Jeg kunne godt tænke mig at lave en "how to do" her på bloggen om at slynge honning, men har ikke nået det.
Resten af køkkenhaven er super frodig, der er ikke så mange blomster, men grøn og høj er den. Vi høster også kartofler, rababer, små gulerødder, salat, agurker (de første i går), rucola, løg og krydderurter.

torsdag den 23. juni 2011