søndag den 27. november 2011

Det rusker i træerne og blæsten hyler...

Det er 1. søndag i advent og vi har været ude og hente gran, men ikke i skoven, for det blæser kraftigt og har gjort det hele dagen, så er det godt at vores naboer har en stor have og at vi har lov at tage lidt i den vilde del af haven.
Jeg kunne godt tænke mig at have en "skære have", sådan til hele året, ikke blot til blomster om sommeren, men også til juledekorationer og vinterprojekter. Jeg har bl.a. til det formål plantet rødgran, taks, kristtjørn samt kornel med røde og lysegrønne grene - de fleste fra bitte små planter jeg har fundet rundt omkring, men altså de tager jo nærmest 20 år før de bliver så store at jeg kan skære det jeg har lyst og brug for (bortset fra kornellerne som der allerede kan skæres af). Og så er det jo godt med naboer!

1 kommentar:

  1. Glædelig Advent. Nu er det blevet d. 2. søndag og det rusker også i træerne i dag.
    Ja, jeg ønsker mig også en større have og helst en med nogle fuldvoksne træer fra starten, så man ikke skal gå og vente så mange år.
    Håber at I får en dejlig jul, måske vi kan finde tid til et julevisit en dag :)

    SvarSlet