torsdag den 28. juli 2011

Stikkelsbærfool...



Er en super sommerdessert, nem, klassisk og alligevel ikke særlig almindelig. Så her kommer en opskrift, som jeg har fra Camilla Plum:
De spræng-modne stikkelsbær moses med en gaffel, trækker i lidt sukker og blandes med mere flødeskum end der er bær, hældes i fine glas og trækker koldt evt. til dagen efter det bliver den kun bedre af.

Da jeg lavede en relativ stor potion til gæster i går blendede jeg stikkelsbærene med en stavblender, men så blev bær-delen lidt flydende og derfor lod jeg den dryppe lidt af i en saftpose og kom glassene med fool kort i fryseren, opkogning og jævning eller husblas kunne også have løst det. Men resultatet blev en cremet meget sommerlig dessert og serverede dem med en lille kage: Æg vejes og røres med lige dele sukker og smør til det er lyst og skummende, mel (igen lige så meget som æg) blandes i dejen. Dejen skrabes på bagepapir i et tyndt lag ca. 15 x 20 cm eller som man nu synes og bages i ca. 5 min ved 175 grader. Når kagerne er brune i kanten tages de ud og rulles straks til rør som afkøler på en rist eller bordplade. Når først kagerne er kølet lidt af er de umilige at forme, så enten skal man bage dem i flere omgange eller tage dem ud af ovnen lidt ad gangen så det kan lykkes.

Deserter med stikkelsbær er både moderne og gammeldags, og helt sikkert noget som der kommer mere af. Jeg har to stikkelsbærbuske (grønne) i haven, men kunne godt ønske mig mange forskellige slags, hvis jeg altså altid var hjemme om sommeren når de modner, og havde MEGET mere plads.

2 kommentarer:

  1. Det lyder rigtig lækkert. Jeg har endnu ikke fundet plads til en lille stikkelsbærbusk endnu, tror ikke det bliver før jeg får en større have.
    Jeg har ferie nu og nyder den i haven. selv i min lille bitte have er der flere dages havearbejde endnu, så det er godt det ikke er bagende varmt :)

    SvarSlet
  2. Det vil jeg prøve - vi har modne - røde - stikkelsbær nu.

    SvarSlet