Af flere årsager har jeg fået alt for mange kartofler i år, det er blevet til sorterne Sava, Hamlet, Exquisa samt fra egen avl fra sidste års gemmer: Sava/Siegliende og Asterix.
De er ganske forskellige og hverken Hamlet eller Exquisa har jeg prøvet før. Både Save og Sieglinde var jeg meget tilfred med sidste år, men fik blandet dem jeg gemte, og jeg synes heller ikke forskellen var så stor. Asterix er derimod rød/lilla så det er jo nemt at kende dem, men mit udbytte sidste år var ret beskedent, måske fordi jeg dyrkede dem i spande, nu får de i hvert fald en chance til.
Hamlet er en tidlig sort, det var grunden til at den blev valgt og den lagde jeg for et par uger siden, jeg håber den bliver god. Exquisa er en salat kartoffel, små og faste, men jeg håber ikke de bliver for små, for det er min tålmodighed slet ikke til når der skal pilles eller skrælles... I går var det fint vejr, mildt og solskin, så endnu et hold kartofler røg i jorden. Jeg lavede denne trin for trin vejledning:
1. Forspiring. Jeg lagde kartoflerne til forspiring køligt, tørt og lyst (i kælderen lige ved vinduet) i et par uger inden de skulle bruges.Det kan være lidt svært at gennemskue hvornår det er, men de kan jo også sagtens ligge lidt længere eller kortere så det passer med temperaturen - og vejrudsigterne (det er her det svære ligger).
2. Gødning. Stedet hvor kartoflerne skal lægges gødes lidt, kartofler er det første i sædskiftet og dem som har brug for mest gødning. Men det skal ikke kalkes - det giver tilsyneladende mere skurv.
3. Rækkerne planlægges. Jeg lægger kartoflerne i højbede, for det er nu engang sådan jeg har indrettet min køkkenhave, og med højbede på de gennemprøvede 120 cm bliver der til to rækker kartofler med 25 cm på hver side af begge rækker, så er der lige plads til en række tagetes eller morgenfruer 10 cm inde i bedet. Dvs. kant - 10 cm - blomster - 25 cm - kartofler - 50 cm - kartofler - 25 cm - blomster - 10 cm - kant! Lyder det besværligt - det virker!
Når kartoflerne høstes kommer der for alvor gang i blomsterne som ikke har meget plads inden, jeg har prø vet at have blomsterne klar i små potter og så først sætte dem når kartoflerne er høstet, men så mister man de nytte virkninger som blomsterne har på kartoflerne, altså tageste skulle jo modvirke nematoder, men det kræver jo at de vokser der samtidigt! Men uanset hvad er det, det hele værd når der rigitg kommer gang i sommerblomsterne, kartoflerne er væk og blomsterne står funklende til frosten kommer.
4. Bønnerne blødgøres. Jeg lagde valske bønner mellem kartoflerne sidste år og vil gøre det igen, det var en fin ting, ikke fantastisk, men absolut værd at gentage, bønnerne lægges i vand et døgn inden der skal såes, hvis man kan nå det.
5. Jorden håndkultiveres. Endelig laver jeg to dybe render til kartoflerne, og lægger dem med 30 cm mellem. Pas på ikke at knække de små spirer. Mellem hver kartoffel lægger jeg en bønne. Bemærk at det ikke kan gentages med andre bønner, for de tåler ikke så lave temperaturer.
6. Rækkerne dækkes. Riv forsigtigt omkring 5 cm jord henover både kartofler og bønner. Hvis rækkerne blev lavet godt dybe ligger kartoflerne nu i en lille dal i bedet, første gang der skal hyppes jord henover kartoflerne, kan man blot skubbe jord fra siderne henover, og det er meget nemmere end en egentlig hypning, hvor jorden fra siderne trækkes skråt op over kartoffelrækken, som efterhånden danner en lille vold.
7. Vandning. Dette kan normalt springes over, men hold øje med vejet og vand hvis der ingen regn kommer i løbet af et par dage.
8. Frostsikring. Hvis der er udsigt til nattefrost skal man passe på de små spirer som titter frem af jorden, giv dem en tidlig hypning eller dæk med plast, fiberdug, avis eller ligende. Normalt skal der ikke så meget til.
Vent og nyd!
