Det er skønt at kunne lægge flyverdragter væk og kunne gå direkte ud i haven når man har lyst og ikke først bruge et kvarter på tøj i massevis. Weekenden ændrede brat kurs da Annika tog den ud over sofaen og bankede sine fortænder tilbage i overmunden (av, av, av). Tur til skadestuen og trætte forældre da vi 2½ time senere var hjemme igen. Men tænder vokser jo ud igen og nu kan hun lege (og sove) i det skønne forårsvejr. Det er i øvrigt mad til hønsene hun plukker af mit staudebed, ja en robust have er bedst til små størrelser som gerne vil være med.
mandag den 30. april 2012
Forår og fri leg i haven

fredag den 27. april 2012
torsdag den 26. april 2012
tirsdag den 24. april 2012
Køkkenhaven begynder at tage form...
Her er det persille og radiser, radiserne er netop klar til at blive spist. I højbedene er kartofler og valske bønner kommet op, og jeg har sået rødbede, gulerødder, rucola, tagetes. Emil har fået sit eget bed her er det sommerblomster og solsikker som han har puttet i jorden, senere skal det suppleres af pralbønner og ærter - det bliver lige sagen for den lille fyr, også selvom det er mor som skal passe det. Også har vi selvfølgelig sået karse i en bakke inden døre, det er jo super pædagogisk, man kan følge frøene dag for dag og det er lige til at overskue med pasningen.
lørdag den 21. april 2012
mandag den 16. april 2012
Min yndlings blomst...
Var titlen på et blogindlæg jeg læste, og dette må være min, i hvert fald ud af dem som blomstrer lige pt. Altså annemoner er både smukke, mystiske og lidt af et mirakkel når de fylder hele skovbunden for at "forsvinde" igen efter få uger. Og en anemone med en bi det er da et fantastisk forårstegn. Jeg vil ud i skoven og råbe mit forårsskrig - ligesom Ronja Røverdatter.
I øvrigt er skovbunden det naturlige system som jeg prøver at efterligne i mine bede: INGEN bar jord, hvis der ikke er blomster eller store buske er der blade og smågrene. Udvaskningen fra jorden er minimal, der er kompostering på stedet og ukrut minimeres. Jeg tror at de naturlige systemer er dem, som giver det bedste resultat både for biodiversitet og mennesker.
søndag den 15. april 2012
Så kom bierne til skoven...
Med nymalet stade (et at de gamle fra Tappernøje, renset og malet) og efter sundheds tjek (af en kyndig biavler som kiggede alle tavlerne igennem for sygdom). Og skoven er helt fantastisk med lærkesporer i hvid og lilla samt annemoner i hvid, gul og blå. Det skal bierne nok blive glade for, der er masser af pollen lige nu. Og sikke en udsigt, det er da ikke det værste sted at skulle bo. Deres stade fra Møn (altså det de har boet i indtil nu) er et opstablingsstade som pt. blot er proppet ned i kassen, så de ikke bliver alt for forvirrede.
Det er nogle meget fredelige bier, så det skal børnehaven nok blive glade for.
lørdag den 14. april 2012
lørdag den 7. april 2012
fredag den 6. april 2012
torsdag den 5. april 2012
mandag den 2. april 2012
Abonner på:
Opslag (Atom)