fredag den 10. februar 2012

Vintervejr og havedrømme...

Det er på høje tid at få sået chilier, vi plejer at gøre det i slutningen af januar, men har bare ikke nået det i år, det må gøres i morgen.

Og så er der planlægningen af haven. Jeg skal have købt frøposer, læggekartofler, og sætte løg til køkkenhaven, og selvom frøkatalogerne forlængst er kommet med posten har jeg ikke bestilt endnu. Her i vinterejret virker foråret lidt fjernt, og det haster ikke med at få de helt rigtige frø hjem.

Frökatalog 2012







Svenske Impecta sender som altid et stort, gratis og farverigt katalog.





Hønsene er flyttet ind i drivhuset, hele deres hus er simpelthen flyttet ind i varmen, og de ser ud til at stor trives, selve drivhuset fungerer som deres indhegning, der er et par halmballer, vand og mad. Når vi lader døren stå åben sidder de blot og kigger ud, også selvom solen skinner, de kan bare ikke lide sne. På deres blanke dragt, æglægning (uden tilskudslys!) og relativt lave fodderforbrug skønner jeg at de synes at det er et godt arrangement. Problemet bliver måske at få dem ud, så jeg kan sidde inde i drivhuset og nyde solens første forårsstråler, men indtil viddere får hønsene lov til at nyde varmen derinde.

4 kommentarer:

  1. Det var da en god idé, når man nu har kuldeskære høns! Så må vi håbe, at de vil dele pladsen med dig til foråret...ja for lige nu er det årstiden for drømme om haven.

    SvarSlet
  2. Jeg har også startet såningen af lidt stauder og artiskokker. Chili-planter køber jeg.

    Smart med høns i drivhuset, så får du gødet jorden godt ;-)

    SvarSlet
  3. Jeg har af en helt særlig grund givet dig en pris i dag. Kig forbi ;-)

    SvarSlet
  4. Bente, ja pladsen og især lugten gør at hønsene ikke deler!
    Ina, Wauw - fedt med en pris og lidt opmærksomhed til økologien! Det må jeg have skrevet om i de nærmeste dage!

    SvarSlet