torsdag den 25. april 2013

Kompost - på den gode måde

For to år siden læste jeg en bog om kompost og ændrede mine "kompostvaner" herefter. Jeg sammensatte min kompost lidt anderledes og efter ca. et år vendte jeg den, dækkede den til og lod den hvile indtil sidste weekend, hvor vi løftede sløret eller rettere tæppet og tog hul på den.
Og resultatet? Rigtig godt. Det kan godt anbefales at kompostere på denne måde. Der er dog stadigvæk en del uomsatte dele i komposten, så hvis man vil have det endnu finere er man nok nødt til at si det. men komposten er kommet direkte ud i højbed og drivhus og blandet med lidt dyregødning fra høns og kaniner.
Ja, det har jeg vist slet ikke fortalt. I sommers fik mine børn en kanin hver, og udover halvgnasket hø og gødning producerer de en bunke afbarkede grene.  Og deres gødning blandes med gødning fra hønsene og komposterer seperat fra resten.
Her kan du læse de gode kompost råd: Kompost på den nye måde

tirsdag den 16. april 2013

Krokus fra haven bringer solskin inden for.


Dejligt ser det ud, og med disse temperaturer er det med at nyde det inden det hele er væk.

mandag den 15. april 2013

Brændenælder skal fjernes NU!


I min naturlige have er der en del brændenælder i havens vilde hjørner, og det er jo også godt for en række sommerfugle hvis larver er afhængige af nældens blade. men altså, de breder sig, så normalt i marts når frosten er gået af jorden fjernes de med en greb, så man får de lange trælse rødder med. I år blev det altså i april frosten gik af og jeg fik tage et par tuer så have ikke drukner helt i nælder.