mandag den 30. april 2012

Forår og fri leg i haven



Det er skønt at kunne lægge flyverdragter væk og kunne gå direkte ud i haven når man har lyst og ikke først bruge et kvarter på tøj i massevis. Weekenden ændrede brat kurs da Annika tog den ud over sofaen og bankede sine fortænder tilbage i overmunden (av, av, av). Tur til skadestuen og trætte forældre da vi 2½ time senere var hjemme igen. Men tænder vokser jo ud igen og nu kan hun lege (og sove) i det skønne forårsvejr. Det er i øvrigt mad til hønsene hun plukker af mit staudebed, ja en robust have er bedst til små størrelser som gerne vil være med.

fredag den 27. april 2012

Forår!!!


Der er noget næsten magisk ved forårsaftner! Det er tydeligt at både planterne og fuglene kan mærke at det hele skal til at ske. Det er absolut min yndlingsårstid, og ofte har jeg lyst til at gå rundt ude lige til solen forsvinder.

torsdag den 26. april 2012

Nogle forårsløg giver stemning ved indgangen.


Jeg har gravet dem op i skovhaven under brombærkrattet, hvor man næsten ikke kunne se dem. Og senere kan de jo sættes tilbage.