Det er sørgeligt når ens planter dør.

Og særligt når det er træer, men der var ikke noget at gøre - min store bornholmske figen som har vokset på terrassen i fem - seks år, båret over 30 figner i gode somre, vokset sig flere meter høj og i det hele taget været skøn at se på - døde i vinters.

Figen vokser i hjørnet en dejlig sommer dag

Eller rettere den er frosset så meget tilbage at jeg nu har fældet de store døde stammer. Det er jo så spørgsmålet om vi skal plante en ny for potentielt at opleve samme senarie, eller vælge noget andet som kan være frodigt og give den sydlanske stemning som kivi, citroner, oliven og altså indtil nu figen har skabt på terrassen.


Terassen blev anlagt rundt om figenen,
der ses som en lille kvist i hjørnet



Så er chilierne kommet ud i drivhuset...

jeg har ventet til temperaturen kom over 10 grader om natten, og det er den først nu. Ellers kan det resultere i lavere udbytte. I år har vi sorterne early jalapeno (medium stærk), corbaci (mild næsten som peberfrugt og meget rigt bærende, super i salater), marconi rosso (sød peberfrugt). Det skal nok blive godt, om to uger er de dobbelt så store.

Salat er der også rigeligt af i drivhuset, de tre sorter i såbånd er virkelig lykkedes godt, vi spiser dagligt. Tomaterne vokser, kun agurkerne mangler udplantning, men det skal jeg have gjort snarest. Desuden er der 5 små tusser, som jeg håber spiser sneglene. Det første hold radiser er spist og det næste samt persille på vej.

I køkkenhaven er det vist kun de forspirede bønner som mangler, men så snart det ikke blæser skal de plantes, de står i rootcontainers og er klar til udplantning.

Jeg holder meget af akelejer...

Og lige nu står de i fuldt flor i "det vilde bed" i min skovhave (se her hvordan det bed så ud for en måned siden), samt hist og her i resten af haven , hvor jeg ikke har fået luget dem væk, for de spreder sig jo gevaldigt. Men skønne er de.

To i en...

... kan man vist godt kalde dette, for det er varroa bekæmpelse og mad til høns i en og samme omgang. Varroa er en mide som snylter på bier, og som skal bekæmpes løbende. Vi gør det med mekanisk bekæmpelse ved at fjerne nogle af dronecellerne, som miden fortrækker. Tilgengæld er hønsene rigtig glade for droneynglen, som de mæsker sig med på billedet.

Status på bierne er at de har sværmet to gange (fra samme stade!!!!) desuden har vi indfanget en fremmed sværm i hækken - så nu har vi  fem stader - langt flere bier end vi har plads og udstyr til!

Men altså, indtil nu har de det godt, og familien hygger sig!

Emil i sit bi-tøj

Al den snak om mad som smides ud...

 

er heldigvis ikke noget jeg længere kan genkende, for alle rester fra køkkenet bliver med vores lille hønsehold til de skønneste æg med solgule blommer samt til gødning til haven.

En lille flok høns på 3-6 individer kan nemt forsyne en almindelig familie med æg, mindre ”flokke” bør man ikke holde da høns er flokdyr og derfor bedst trives i en lille flok.

Solnedgang over haven

Der er et fantastisk lys på sommeraftner i norden, og solnedgangene i min forhave kan også være helt betagende, billederne her gør dem dog slet ikke fyldest, øv det må jeg øve mig på.

Dejligt med regn...

til sarte små spirer i køkkenhaven, stauder, græs og jordbær!

For at jordbærhøsten kan blive til noget skal bærene have vand nok, så man må sige at regnen falder på et tørt sted, og hvis den bliver efterfulgt af nogle solrige dage (gerne i bededagene), bliver den helt i top.

Se hvor stolt jeg viser mine allerførste egne
jordbær frem fra min egen have 

Mine forældre dyrkede sorten zefyr på et stykke mark, om morgenen i de 2 eller 3 uger sæsonnen varede, plukkede mine forældre og vi søskende bær, som min mor tog med og solgte på sit arbejde. Denne indtægtskilde var ikke uden betydning, og min mor kaldte pengene for feriekassen. Jorbærsorten Zefyr er middelsød, rimelig fast, sygdomsresistent, giver pænt udbytte og er fryseegnet. Det er fortsat denne sort jeg dyrker, ja faktisk er det i genetisk forstand, de samme planter, i og med at jordbærene dyrkes med aflæggere altså kloner af de oprindelige planter.

Farven lilla...



Lav syren



ses netop nu i min have i knopper, blade, blomster, skudspidser mm. Med syrenen som kronen på værket. se her hvor fint:

 

alm syren





kaprifolie i knop




Pæon på vej





husløg

 

Akeleje

 

Helt mørkelilla tulipan




Blodhassel




Purløg på spring




Sået hornviol -endelig i blomst



Købte stedmoderblomster





ligeledes købt, men disse er til en gave



blodbøg - højere end huset









Kartofler, kartofler og kartofler...

Udover de kartofler vi fik lagt i højbedene (Sava og Sieglinde) har vi lagt et par knolde i spande af forskellige spisekartofler (Vildmose og Asterix), det er naturligvis ikke dokumenterede sygdomsfri læggekartofler, men det går jo nok og så får vi afprøvet lidt flere forskellige sorter.
At dyrke i spande, mælkekartoner, bigbags, halmballer på flader hvor der normalt ikke gror noget synes jeg er super fedt. Det sker lige nu i urban farmning på Nørrebro i deres mobile højbede (se facebook siden Dyrk Nørrebro her).

Bier som sværmer...

... er noget af det som biavleren absolut forsøger at undgå, og så skete det altså i dag: vores ene bistade sværmede!
Bier sværmer når de ikke har nok plads og de er blevet for mange til at være i stadet.
Nogle af larverne udvikler sig til droner bier og en ny dronning er også på vej. Det får den gamle dronning til at flyve ud af bistadet og med sig tager hun ca. halvdelen af bierne, dvs. omkring 30.000 bier som i løbet af omkring 10 min flyver ud af stadet. Og jeg skal hilse og sige at det larmer!
De sætter et middelertidigt sted (i vores tilfælde i hækken) mens nogle af bierne leder efter et nyt sted de kan bo. Heldigvis var min mand hjemme, og han så det ske og rystede dem i ned i græsopsamleren til græsslåmaskinen (i mangel af bedre)! Når man først har dronningen følger resten med. Og derefter fik han dem lokket ind i et nyt bistade.

Så nu er vores to bistader herhjemme altså blevet til tre!

Hvad jordbunken gemte...

En stor tusse kom frem da vi gravede jord til det sidste bed.

Mmmm... asparges!

Der er altså noget fantastisk over asparges sådan som de pludselig kommer op af den bare jord (mit aspargesbed er dækket af halm, men stadigvæk kommer de op af et tomt bed).

Asparages er en af de rigtig gode flerårige ting i køkkenhaven, sammen med jordbær, hinbær, rabarber, ribs, solbær, stikkelsbær og blåbær. Jeg har alle de flerårige ting adskilt fra resten af køkkenhaven, så man ikke graver i deres bede.

Så er min barsel slut...

Og særligt jeg kommer til at savne mine stunder i drivhuset sammen med Annika, for i morgen vender jeg tilbage til det "normale" liv. Jeg håber ikke det mærkes alt for meget på bloggen, men mindre tid får jeg i hvert fald.

Salat på rad og række

I år har jeg afprøvet såbånd, jeg faldt over en billig pakke i Aldi (!), og selvom det hverken var kvalitet eller økologi, blev jeg af nysgerrighed nødt til at prøve. De tre såbånd med forskellige sorter passede perfekt til en stribe langs hver væg i drivhuset, det var utroligt nemt, og se hvor fint de nu står som små soldater på rad og række.. .

I drivhuset deler de pladsen med radiser, som er tæt på høst modne, forårsløg og et par kartofler i spande. Kartoflerne er nu ikke længere fremme end det første hold jeg lagde uden for, men det siger vist mest om den varme april. Jeg endte i øvrigt med to kartoffelsorter, Sava og Siglinde.

De første salater som jeg bredsåede i en bakke er blevet til en håndfuld små tætte planter og trænger til omplantning, det var "gamle" frø, så de har selv klaret udtyndingen, i og med kun få er spiret. 

På "friland" er spinat, kartofler, løg, gulerødder, hvidløg og valske bønner spiret, samt asparges og rabarber i den flerårige afdeling, så jeg håber på mere vand til at fylde min regntønde, da jeg ellers er nødsaget til at bruge vandværksvand. At min ene regntønde er gået til i vinters, gør blot behovet mere presserende og jeg drømmer om at udbygge min opsamling af regnvand betydeligt.

Jeg er helt klart en stor tilæhænger af at man opsamler så meget regnvand som muligt fra tagflader mm. Og gennem drivhus og andre jordlodder lader det nedsive på egen grund, derved skåner man grundvandet som der i forvejen i østdanmark ikke er for meget af og samtidig belaster man ikke de trængte kloarker og regnvandsystemer.