Så blev det nye højbed færdigt

Så røg der endnu et stykke græsplæne,
og et nyt bed blev skabt

Det har været nogle lidt hektiske dage siden vi kom hjem fra ferie med arrangementer og haveprojekter, og nu er det ene af de to nye højbede (endeligt) blevet færdigt. Der er lagt både forspirede kartofler og valske bønner, som allerede titter op som små grønne spirer, og derfor måtte jeg også ty til lidt vandværksvand. De er blevet 3 meter lange, og ligger i et lidt kedeligt hjørne af haven, men det skal nok blive fint nor det vokser til og cykler og andet skrammel bliver fjernet!

Wauv... sikke et syn!

Min forhave med bøgehæk, flerårige køkkenhave urter,
frugtbuske og - træer

Hele haven er blevet grøn på en uge. Kirsebær og blomme blomstrer, træer og buske er sprunget ud. Fantastisk hvor hurtigt det kan gå! På 8 dage har bierne fyldt en hel kasse med celler og honning (i de fleste). Et overvældende syn at komme hjem til.

Kunstvandning er helt nødvendig ...

... her på Kreta, uanset om det er køkkenhave (som her med valske bønner), roser, nerier, palmer eller appelsintræer. Tilsyneladende er der vand nok med kilder og smeltevand fra bjergene, men de fleste vandløb tørrer ud om sommeren og vegetationen bliver brun.

Bønner klar til at plukke her i april



Artiskokker...

... smager altså skønt. Jeg har forsøgt et par gange at dyrke dem i min have med blandet succes, men se her hvor skønne de er i deres rette element.

Artiskokker sælges på gaden

Her er en blomst på vej op midt i planten, der vokser i en lille køkkenhave

Flere blomster fra Kreta. Ikke vilde, men skønne alligevel.

En charmerende altan med en bourgonvilla

Pelagonier vokser både forvildet og i prydbede

Hvad er det?

Her er de før omtalte appelsiner....

... fra Kreta, men duften kommer jo ikke rigtig med på billeder, og så smager de også skønt.

 

Sammen med oliven, vin og citroner er de med til at sikre lokalbefolkningen råvarer og indtægt.

Olivenlunde findes over hele øen

Og lidt flere blomster fra Kreta

Så har jeg fået netforbindelse og kan vise lidt flere blomster her fra Kreta. Her nogle af de vilde blomster fra kystområdet på nordøst Kreta:

  En lille måske endemisk iris på nogle få centimeter

En sukulent på klippene ved vandet

Margurittet og tisler med de hvide bjerge i baggrunden

Tallerkensmækker vokser som ukrut...

... Her på kreta, og de er større end de nogen sinde bliver i min have. I det hele taget er der så mange blomster og duften af appelsintræernes blomster møder os om morgenen når vi kigger ud over det ægæiske hav.

Skønt påskevejr

For store og små i haven.

Store kartoffelspirer i drivhuset

Jeg vil lige vise endnu et billede fra møn, hvor mine svigerforældre har disse højbede i drivhuset som allerede er fyldt med skønne kartofler, salat, løg osv. Bedene er også en rigtig god løsning så man ikke skal bøje sig og sammen med sidde pladsen helt perfekt for have nydere.

Bierne får en ekstra kasse på.

Både hjemme og her på møn, så har de plads nok til det store træk på mælkebøtter som er lige om hjørnet.

Påskeferie og piknic

Så er ferien startet og vi har været en tur i skoven. Det kan varmt anbefales!

Måske er jeg lidt af en skabs svensker...

... men jeg synes at denne kombination af blå og gule forårsblomster under mit æbletræ er ret fin. Selvom hverken perlehyasinter eller især vorterod er særligt værdsatte planter når de dukker uanmeldt op i folks græsplæner er min have et eksempel på hvordan det ser ud, når man giver de nye gæster lov til at slå sig ned. Jeg har ikke plantet nogen af de blomster, som kan ses på billedet, men ladet en del af græsplænen blive til et vildt bed.
Jeg synes det er helt uforståeligt at 2 ud af 3 bruger sprøjtemidler i almindelige haver, når man tænker på de alvorlige konsekvenser det har for vores dyre- og planteliv samt ikke mindst drikkevand. Og at det især er midler til bekæmpelse af "ukrut" i græsplæner som indeholder de værste giftstoffer.  Miljøstyrelsen har netop sat en kampagne i gang fordi der sprøjtes enormt meget, læs mere om kampagnen her.

Det myldrer med små morgenfruer...

... der hvor vi havde kartofler, tagetes og morgenfruer sidste år (selvom jeg forsøgte at plukke alle frøkapsler). Men i år skal der jo altså være bønner, tallerkensmækker og rødbede så det går jo ikke, men indtil videre kan de jo bare vokse og så kan jeg jo evt. flytte dem hen til kartoffelbedet, så får de da en tidlig start.

Men altså det med sædskifte og blandingskulturer er altså lidt svært. Jeg har læst hvad fru Plum skriver om sagen i min nye havebog, at man skal skifte stedet man sår (særligt kål og kartofler) og i øvrigt variere arterne mellem hinanden, så det hele ender i en skøn og smuk blanding... Det er altså ikke så nemt når jeg, som de fleste, kun har en brøkdel af den plads som Camilla.

Da jeg samtidig gerne vil have meget ud af lidt plads holder jeg stram matematisk orden på sagerne! Altså jeg har lagt mine bede ind i et exelark og kan her holde styr på det hele. Feks. har jeg sat gulerøder og to slags løg mellem hindanden (lugten af løg begrænser angrebet af gullerodsfluen) med 13-15 cm mellem rækkerne så jeg i mine højbed på 1,2 har plads til 9 rækker. Det lyder måske af meget, men i længden er det kun knap halvanden meter. De kan kun stå så tæt fordi det netop er de planter som er sat sammen, og fordi jeg høster løbende over sommeren mens det fortsat vokser. Det er selvfølgelig lidt kedeligt at der går matematik i sagerne og at man ikke bare kan følge fru Plums næsefornemmelse for køkkenhave.


Jeg bruger denne bog fra 1994 rigtig meget når jeg planlægger, sår og dyrker min køkkenhave. Jeg synes den er rigtig god og har svar på det meste. Den er vist desvære udsolgt fra forlaget.

Morgentur i haven...

... og høst af ramsløg. Det er lige nu de er allerbedst inden de begynder at blomstre og de vokser også vildt mange steder, hvis du ikke lige har dem i haven. Tag en skarp kniv med og gå en tur ved sø, krat eller skov. De står i tætte klynger og dufter skarpt af hvidløg når man knækker dem.
Vi bruger dem i risotto, frikadeller, wokmad eller bare grønt drys med hvidløgssmag. 

Og en ekstra gave...

er denne havebog af Camilla Plum fra mig til mig. Den er på tilbud i netto, og det kunne jeg ikke stå for.

Fødselsdagsgaver i havens tegn...

Blåbærbuske

jeg har fået to blåbærbuske, og glæder mig allerede til muffins og pandekager med vitaminrige og hjemmedyrkede blåbær...
Men først skal der graves et ordentligt surbundsbed - uden brug af spagnum - til dem. Og med det dårlige vejr bliver det ikke i dag, jeg skal også først skaffe en bunke organisk materiale, bl.a. grannåle så det kan blive surt.

Så er løg og gulerødder sat og sået...

Rødløg inden de dækkes med jord

... hvor der sidste år var fennikel, dild og ærter. Det er sædskifte og blandingskulturer i praksis. 

Det minimerer risikoen for jordtræthed og skadedyr.

Sædskifte (variation mellem afgrøder) betyder at man er nødt til at planlægge hvilke planter og særligt hvilke plantefamilier som plantes hvor, og at der skiftes mellem plantefamilierne. Et sædskifte består mindst af fire skift, for dem med rigtig god plads kan et femte skift indføres.

Men jeg holder mig til fire skift, det dækker fuldt ud mine ambitioner. Skifterne gennemføres ved at køkkenhaven opdeles i fire permanente lige store dele, f.eks. anlægges fire højbede eller jordstykket/køkkenhaven opdeles i fire dele.

Også spinat såede jeg en ny portion af i dag, jeg har sået spinat (som forkultur til bønner) for en måned siden og ingen er spiret, æv.  

Ikke mine, men fine er de da!

Nogle opstammede gamle Kirsebærkornel ved Carlsberg i Kbh. med en sky af gule blomster, en fin lille busk og endnu bedre som opstammet træ. Og så er fuglesangen jo slet ikke kommet med på billedet.

Forårs eftersyn hos bierne

Er blevet snot forkølet...

... Og det afspejler sig i beholderen på køkenbordet til komposten, som bliver fyldt lidt hurtigt. Efter den "nye" metode ryger al køkkenrullepapir og ligende nemlig i komposten.

Forårstegn i min have...

Blå anemone

... er der mange af lige nu. Både de officielle (læs om dem her) (viol, humlebi og hvid anemone) og dem som jeg forbinder med forår, som den blå anemone. Anemonen står også i blomst i skoven, og de hvide er også tæt ved at springe ud, og om kort tid kan jeg finde både de blå, hvide og gule anemoner i skoven og sammen med den lilla lungeurt er det noget af en farve fest. Det er så fint når de alle blomstre i samme skov.
Ramsløg og purløg er også kommet op i min have, så mon ikke det snart er tid til årets første høst?

Tid til at glædes

Det rusker godt i træerne i dag, så det bliver de indendørshavesysler og tanker som dominerer. Så kan man glæde sig over alt som spirer og gror, og finde inspiration i bøger, kataloger og internettet. Der har jeg fundet dette opslag for havebloggertræf, det ser da spændende ud.

Børn har ret til krat...

... hed sloganet fra Friluftsrådet i forrige århundrede, men det er evigt gyldigt, og med krat kan fantasi i hvert fald også tilføjes. Og hvormange almindelige haver rummer egentlig både krat og ret til fantasi? Selv mangler jeg et ordentligt krat, min "skovhave" har dels måtte afgiveplads til hønsene og dels er den jo lidt tid om at vokse ordentligt til.
Plads til fantasi kiber det også med. Legepladssikkerhedskrav gør det ikke nemmere. Jeg er klar over at der har været nogle tragiske ulykker gennem tiden på legepladser, men jeg synes at vi mangler tillid til hinanden og vores børn, alt er så gennemreguleret og må ikke se rodet ud. Plads til fantasi og roderi er meget begræset, og det er altså synd.

Emil på sin halm hule





Jordbær og hvidløg...

... skulle eftersigende være en ritig god kombination, hvor planterne draer nytte af hinanden. Dagens billede viser da også at hvidløene står meget fint, tilgengæld er jordbærene (1. års planter) noget små. Men i hvert fald har bege dele overlevet vinteren, hvor jeg flere gange kiggede på bedet og tænkte at det så helt dødt ud. Hvidløggene er nemlig sat i august og plejer at være fine små grønne toppe inden jul, men denne vinter viste det grønne sig først i marts!
Og jordbærne skal nok nå at komme sig inden blomstring, selvfølgelig er udbyttet ikke så stort første år.
- Men alle burde dyrke jordbær, jorbær kan dyrkes de fleste steder og stiller ikke store krav til jorden, de skal dog helst ikke tørre ud, især når frugterne skal udvikles, altså når de blomstrer og har grønne frugter. Derudover er de fleste sorter meget nemme. De kan dyrkes i potter og kasser, bede og højbede, drivhus, særlige jorbærpotter eller som skovjordbær i staudebedet eller altankassen. Og sidst men ikke mindst -børn elsker at plukke og spise jordbær.

Hvor er jeg dog træt af byggemarkeder al deres trykimprægnerede træ

I dag ville jeg have skrevet om mine to nye højbede, men der ligger blot otte stykker træ på jorden... Det skal åbenbart være meget vanskeligt at undgå kemikalier i sin have, vi kunne ikke opdrive firkantede stolper (til hjørner) af andet end trykimprægneret træ, så højbedene må vente, jeg vil ikke have det møg ind i min køkkenhave.

Fik dog repareret sandkassen med lærketræ...

Kompostering på stedet eller jorddækning...

... ser da fint ud mellem vintergækker og krokus.

 Derudover er det et grundlæggende princip i  den bæredygtige have. Naturen efterlignes, og i naturen ligger jord sjældent bar og nøgen. I haven er jorden enten dækket af planter eller af dækmatriale.
Lidt ligesom en skov, der hvor der ikke er træer eller underskov ligger et tykt lag blade, træstumper og mere eller mindre omsat organisk materiale. Jeg planter enten helt tæt eller bruger diverse organisk materiale som dækmateriale.

Ved brug af dækmateriale slipper du ikke bare for en mængde ukrut – og dermed for at luge, men samtidig holdes jorden fugtig og giver regnorme gode vilkår for at forbedre jorden. Regnormene indarbejder langsomt dækmaterialet i det øverste jordlag og samtidig forbedrer de jordens struktur med deres gravegange.

Bruges græsafklip fra græsslåning tilfører du samtidig planterne gødning, med halm opnås et dække som tillige begrænser snegle, andre mulighedder er træflis, savsmuld, pap eller gamle aviser. Gamle aviser er nok mest egnede til dække mellem nyplantede hækplanter, pga. udseenenet. Men brugen af dækmateriale bør på ingen måde begrænses til hækken.

Ken Thomsom taler også varmt om brug af kompostering på stedet og dækmateriale. Nu har jeg læst hans bog om kompost, og helt ærligt er jeg ikke imponeret. Det er helt klart nogle meget nyttige oplysninger og principper som jeg vil forsøge at anvende, men de er godt nok gemt mellem en masse almindheder og værst af alt gemt i et forvirrende og temmelig forstyrende layout! Æv! Men alligevel her er nogle af hans råd som er ok:

• Kompost beholdere som er lidt åbne (ligesom min bygget af træ) fores med pap og med et tæppe på toppen, for at bunken kan opnå den rette fugtighed (kanter tørre nemt ud og midten bliver for våd) og mindske ukruts frø i den færdige kompost (som altså primært blæser hen på en åben bunke).
• Bland "våde" dele (grønt fra køkkenet, græsafklip, ukrut o.lign.) med tørt maretiale (brugt køkkenrulle, lommetørklæder, pap) i omtrænt forholdet 1:1 og aldrig mere en 15 cm "vådt" ad gangen (for at opnå rette C/K forhold og forhindre lugtgener fra bunken).
• Lav en seperat bunke med efterårsblade med lavt calcium indhold (bøg, eg, avnbøg), som kan bruges til såjord (med meget lavt nærringsindhold og ingen ukrutsfrø).
• Lav en seperat bunke med hæk afklip og grene eller lad kommunen behandle disse, de kan ødelægge en ellers velfungerende kompostbunke
• Tilsæt kalk hvis du vil kompostere mos

Bogen rummer en del lister som måske også kan være nyttige.