onsdag den 30. marts 2011

Mere om bier...


De tidlige løgplanter (og erantis) er meget vigtige pollenkllider for bierne, som skaffer dem føde til ynglen. Her er en flittig bi igang i mine krokus

Bier er helt esientielle som bestøvere af blomster, frugter og grøntsager. Den naturlige bibestand er gået helt vildt tilbage i Danmark, og hverken fluer eller humlebier kan udfylde den niche som bierne indtager. Man regner med at udbyttet af en almindelig rapsmark øges temmelig meget hvis der er bistader i nærheden. Bierne kommer tilgengæld vidt omkring. Da bier kan flyve op til 3 km for at hente pollen eller nektar skal økologisk honning udelukkende være omgivet af økologisk drevne arealer i en radius af 3 km fra bistaden. Dette er i praksis kun muligt på øer. Tilgengæld kan byhonning være utroligt velsmagende pga. en meget varieret sammensætning, i og med at bierne har utrolig mange forskellige kilder til at hente pollen fra. Honning kan bestå af pollen fra mellem 20 og 40 planter, og det kan tydeligt smages om der er tale om rapshonning eller krydret sensommer honning fra mange forskellige kilder.
Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere eller at holde bier selv kan det varmt anbefales at du kontakter Dansk Biavler Forening her i det tidlige forår http://biavl.dk/. Med et medlemskab i hånden kan du meget billigt deltage i den lokale forenings biavlerkursus, som henvender sig til nybegyndere og ofte afholdes i april måned. De kan også hjælpe med rådgivning om udstyr og med at skaffe dig en bifamile. Mange af lokalforeningerne driver en skolebigård, med ugentlige aftenmøder, hvor metoder og teknikker afprøves.

mandag den 28. marts 2011

Mine smukke våriris er sprunget ud...


... og lyser op som små blå stjerner.
Jeg forsøger at skabe plads til både planter, mennesker og dyr i min have. Haven skal ikke være nogen plantesamling, men et par særlige smukke blomster skal der da være plads til - og iris i flere udgaver er da skønne.

søndag den 27. marts 2011

Beskæring af æbletræ


Det er ved at være sidste udkald for at beskære vores æbletræer, men jeg havde ikke nået det tidligere, og det store gamle "Belle Boskop" trængte til en omgang. Det er et fantastisk æbletræ, producerer et hav af store, let syrlige æbler, som kan gemmes til langt hen på foråret. Selv fra sidste år, som var et virkeligt dårligt frugt-år, har vi stadigvæk æbler (bagte faksisk små franske æbletærter i fredags).

Men altså, der er nogle få regler som skal overholdes når det gælder beskæring af æbletræer.
Alle grene som vokser ind mod kronen, som er syge eller vokser ind i andre fjernes. De fleste lodrette grene fjernes ligeledes.
Derudover skal grenene fjernes rigtigt. Alle snit skal være lige og fine samt lige ved en forgrening eller sidegren, ikke noget med flossede afrevne grene eller små "stumper", det er den sikre måde at få sygdomme i træet som ikke kan hele de ujævne snit.
Og det kan godt tage LANG tid at få beskåret sine træer rigtigt, men jeg synes bestemt også at det er indsatsen værd, så jeg i mange år fremover kan høste mine egne skønne æbler fra et smukt træ...

Køkkenhave i år? Du kan godt nå det!


I håb om at inspirere nogle flere til at grave et stykke af græsplænen op, og dyrke deres egne grøntsager, kommer her lidt om hvordan du kommer igang.

Anlæg højbede i kasser
Jeg dyrker mine enårige grøntsager i højbede. Bedene er ca. 15 cm høje og 1,20 cm i bredden. Det er angiveligt en gennemprøvet og hensigtsmæssig bredde at dyrke i. Længden kan så varieres efter plads, mine er 240 cm lange. Højden han du variere efter økonomi (rigtig høje trækasser er noget dyrere) og hvad der er praktisk for dig (høje er nemmere for dig og sværere for hunde, høns og andre dyr).

Væk med græsplænen og fyld jord i kasserne
Bedene består af en enkel træramme sat på hjørnestolper som er gravet ned (ca. 50 cm). Græstørven er gravet væk (komposteret) og bedene er fyldt op med en blanding af grene og uomsat hønsemøg (meget halm, lidt gødning) samt jord fra genbrugsstationen og fra egen kompostbeholder. Der er mange som skriver om problemer med at det skulle være for stærkt eller nærringsrigt med jord fra genbrugsstationen. Jeg har aldrig haft problemer med at så direkte i jorden (heller ikke gulerødder), men her kan jeg altså ikke give nogen garanti, det kan være der er kommunale forskelle. Og den store fordel ved at bruge kommunal jord i overfladen er at den er helt fri for ukrutsfrø og at du med jorddække  (f.eks. græs afklip) praktisktalt kan undgå at skulle luge det første år!

Areal
Jeg har læst at man kan være selvforsynende med grøntsager med 300 m2 køkkenhave, og her taler vi altså om de helt seriøse med kartofler, kål og gulerødder til hele vinteren. Min erfaring er at du med et par bede har mulighed for at dyrke næsten alle de grøntsager du kan overkomme at passe, og kan være selvforsynende hele sommeren. På 8,5 m2 har jeg dyrket rødbede, bønner, ærter, fennikel, dild, kartofler, to slags løg, porre, gulerødder samt tallerkensmækker, morgenfrue og tagetes.

Kom godt i gang
Men altså bruger du marts (eller april) til at planlægge hvor du har plads til en køkkenhave og en dag i april til at købe, save og samle trærammer samt en dag til at grave og fylde jord i bedene har du en køkkenhave som er klar til planter og frø i slutningen af april eller starten af maj!


lørdag den 26. marts 2011

Hanen blev til hanesteg!


Så kom dagen hvor den arrige hane mistede hovedet. Og når fjerene også er fjernet ser den jo ikke særlig imponerende eller faretruende ud, men den er også kun omkring et halvt år.
Men vi kom ikke uden om den store diskussion om vores søn på 3½ måtte se på at hanen blev slagtet. Ville han blive skræmt og sur på den som svingede øksen? Eller vil han få et naturligt forhold til at spise kylling, og forstå hvor maden kommer fra?
Resultatet blev en åben snak om at hanen skulle slagtes, at den ville være død og ikke komme tilbage bagefter. Vores søn var meget ivrig efter at være med og løb rundt i haven mens den blev fanget (ikke helt nemt). Selve slagtningen så han ikke, men han så den døde hane bagefter, og spiste den med god appetit om aftenen - ingen problemer der. Det ville nok være anderledes hvis det var et "kæledyr" som han holdt af og ikke en gal hane som skræmte ham og løb efter ham.

fredag den 25. marts 2011

Hanesteg...

Udover at gale på alle tider af døgnet er vores hane blevet aggresiv. Den angriber især min søn. Så i morgen skal den have øksen, for den adfærd kan ikke tolereres, og i morgen står den på hanesteg.


hmmm..., hvordan roterer man billeder i dette ... program?!

Vi startede med høns af racen Dværg Orpington, som jeg varmt kan anbefale til det lille hønsehold. Æggene er fine i størelsen og de flyver meget nødigt, så man kan nøjes med en lav indhegning, hvis de ikke bare skal gå frit. Endelig er hønsene nemme at gøre tamme og meget venlige, det er f.eks. Orpingtoner som trisser rundt mellem de besøgende i børnezoo i Kbh.
 
Så hvis vi skal have en hane igen skal det helst være en Orpington, men man kan jo sagtens have høns og få æg uden haner. 

onsdag den 23. marts 2011

Tørstige bier

Efter en lang vinter er begge vores bistader begyndt at flyve og hente pollen, men også vand har de tørstige bier været ude efter.

At sige ”ja tak” til en bistand med mellem 40 og 60.000 bier i en have med små børn og naboer tæt på kan måske virke temmelig letsindigt eller ligefremt dumt. Men langt hen ad vejen handler det om en gennemtænkt placering af bistaden og om at der er alt myter om bier. Der er mange som er bange eller i hvert fald agtpågivende over for bier, og der er ingen grund til at ødelægge naboskab eller egen haveglæde ved en dårlig placering af bistade.

Et enkelt bistade kan berige biavleren med omkring 35 kg honning om året, udaf de to gange som der slynges (høstes) honning. Vores første bistade gav allerede det første år knap 60 kg honning.

tirsdag den 22. marts 2011

Vinteren har været hård ved drivhuset!


Et par af ruderne i drivhuset er gået itu, selvom de stadigvæk sidder fast vil vi skifte de værste ud. De sidder i taget og skal erstattes med baner af polycarbonat, som skulle være langt mere holdbart. Sidderne skal fortsat være af glas så man kan kigge ind og ud i drivhuset.


“ I drivhuset” svarede min daværende 2-årige søn da jeg, en kold forårsdag sidste år ved denne tid med dagtemperature på 6-8 grader, spurgte ham hvor vi skulle spise frokost.
Og det er et godt billede på forholdet til vores drivhus. Jeg nyder “frugterne”af drivhuset fra marts til november. I det tidlige forår er det et lunt og rart haverum, hvorfra jeg kan følge med i alt det som vokser og gror, spise frokost, drikke kaffe, læse avis eller ligefrem amme. Og hen mod vinteren er det tomater (plukket og lagt i kasser eller kurve indendørs) som langsomt modner og giver vitaminer og glæde langt ind i den mørke årstid.
Mit drivhus er et koldhus, og det vil sige at jeg ikke bruger nogen form for tilskudsvarme, men jeg får så meget ud af det alligvel fordi jeg dyrker 2-3 hold afgrøder på hver plads i løbet af et år.

mandag den 21. marts 2011

Vintergækker kan flyttes lige nu!



Så har jeg fået min "mobile-enhed" til at virke og kan skrive "blogs på farten"...
Marts er en forrygende måned, vejret skifter fra vinter og frost til solskin, lune og milde dage. Det kan godt lokke en til at begynde på allemulige haveting, som i virkeligheden har bedst af at vente en eller to måneder. Men en undtagelse er deling og flytning af vintergækker (og dorthealiljer). I modsætning til mange af de senere løgplanter trives de fint med at blive flyttet rundt midt i blomstringen, de ser kønne ud efterfølgende og så bliver der MANGE flere af dem. Plantes de i rigtig dybde, på et egnet vokse sted, fordobler de sig næsten hvert år. Jeg gravede en klump vintergækker op for et par år siden, delte klumpen, og satte planterne langs hækken (2-4 løg sammen med en lille halv meter i mellem). I dag har jeg så gentaget dette, og fint ser det ud, som de små hvide forårsbebudere står langs hækken i små (dem som netop er plantet) og lidt større klumper. Det er jo kun fantasien som sætter grænser, man kan skrive sit navn i græsplænen eller sætte dem i bede.

søndag den 20. marts 2011

Kompost

Kompost af Ken Thompson - forside
Jeg er begyndt at læse denne bog om kompost som jeg har fået af min søster og svoger. For et grundlæggende element i en bæredygtig have er naturligvis KOMPOST. At have respekt for resourcer, at genanvende og ikke købe nærmest uerstattelige naturresourcer (spagnum), er helt grundlæggende. På trods af dette har jeg aldrig rigtig fået taget mig sammen og læst om emnet, og nu har jeg altså muligheden - en hel bog kun om kompost!
Og altså netop nu når familien danmark rigtig skal i gang i haven indkøbes store mængder så- og priklejord, plantejord til rododendron og surbede, blomsterjord osv., osv. Næsten alle indeholder små eller temmelig store mændger spagnum. Spagnum kommer (uden undtagelse) fra gamle højmoser som er flere tusind år om at blive dannet. Et naturprodukt, men i høj grad en uerstattelig resource. I højmoser findes et unikt dyre- og planteliv som udelukkende findes disse steder, og som er i stærk tilbagegang. Derfor kan jeg kun opfordre alle til at undgå at købe plantesække, og hvis man alligevel gør det så find mærker som bruger så lidt spagnum som muligt. En mulighed er plantesække fra Toftegårds gartneri http://www.gartneri-toftegaard.dk/ som er kendt for deres utal af tomat- og chilisorter. Og kan du ikke overskue lange indholdslister så er det helt sikkert at du skal undgå de billige.
Min kompost består af to rum, i det ene rum hviler komposten, mens det andet fyldes, forest sidder en træpalle på to kroge, som nemt kan hægtes af når den skal tømmes. Skulle jeg lave den i dag ville jeg dog vælge lærketræ, og en mere fleksibel front, f.eks. træbrædder som sættes på efterhånden som den fyldes og fjernes når den skal tømmes. Et af de gode råd fra Ken Thomson er at lukke toppen med et gamelt tæppe, så næringsstofferne ikke vaskes ud - helt elementært og banalt, og alligevel har jeg ikke tidligere gjort det!
Hækafklip har deres egen "habitat-bunke" nemlig et kvashegn som er super godt for pindsvin og andre dyr, og resten af grenene, som ikke kan bruges i brændeovnen, ender i kommunens komposteringsanlæg.
Men hvad er det så som kommer i kompostbunken og medfører det rette C/N (kulstof/kvælstof) forhold? På det punkt har jeg lidt at lære af den gode hr. Thomsom...
Bag komposten kan du se "det gamle" bistade, en perfekt placering, men mere om placering af bistader en anden gang.

lørdag den 19. marts 2011

Mere køkkenhave...

Blomster fra sidste års køkkenhave

En smuk og frodig køkkenhave sammensættes både af blomster og grøntsager. Mange blomster kan spises (pynter i salatskålen eller på kager), desuden er det kønt mellem rækkerne og sidst men ikke mindst har mange blomster nytteegenskaber overfor grøntsagerne. Det virker måske lidt uforståeligt at f.eks. tagetes gør kartoflerne sunde. Forklaringen til dette skal findes i de stoffer planterne udskilder når de vokser, altså plantehormoner, som ikke kun har en effekt på planterne, men også påvirker deres omgivelser, og her under de skadelige insekter. Et eksempel fra hverdagen på dette er etylen som bruges til frugt modning (en moden banan får hårde advokadoer til at modne). Et andet eksempel er altså at tagetes udskilder stoffer som modvirker nematode angreb i kartoflerne. Dette forhold, at en plante gavner en nabo plante gælder naturligvis ikke kun blomster og grøntsager, men mange grøntsager gavner ligeledes hinanden, dette udnyttes også i blandingskulturer.

Gode blomster til køkkenhaven:
Lavendel (flerårig), honningurt, tagetes, morgenfrue, tallerkensmækker.

torsdag den 17. marts 2011

Køkkenhaven

Jeg bliver nok ikke træt af at skrive om min køkkenhave, bl.a. fordi der er så meget godt at sige om egne grøntsager, men også for at få nedskrevet mine egne fif, så jeg ikke glemmer dem!


En køkkenhave er en stor glæde for dem som kan afse lidt plads og en smule tid til at dyrke egne grøntsager og frugter. Det er en stor glæde at kunde fylde en kurv med egen avl, friske asparges, jordbær eller hvidløg. At vide at det kun er regnen, solen og jorden som har skabt udbyttet og ingen sprøjtemidler eller ligende er kommet i nærheden af det familien sætter tænderne i. At dyrke sine egne grøntsager er ligeledes et grundlæggende element i en bæredygtig have, ikke bare er CO2 udslippet reduceret betydeligt i de grøntsager du henter direkte fra haven, men den bagvedliggende tanke gang om at reducere sin affaldsmængde, kompostere ”grønt” affald og bruge det til at dyrke søde velsmagende ærter giver stor veltilfredshed. Samtidig skaber det at dyrke sine egne grøntsager en grundlæggende forståelse for fødevarer; for gode smagsfulde råvarer, for årstidernes variation og sammenhængen mellem regn, jord, planter, (fotosyntese), frø og frugter.

I år udvider vi med to højbede, og et af de "gamle" overgår til blomster, krydderurter og måske noget vandpjaskeri til børnene.


Så er der sået salat!

Nu kan havedrømme og -tanker jo ikke blive ved det, så selv om vasketøj og nullermænd burde få opmærksomhed, så har jeg sået lidt blandet salat og nogle små pink sommerfloks (brilliant collor et eller andet...).
Jeg har bredsået salaten i en lille flamingokasse til senere udplantning i drivhuset, hvor jeg altid har salat som forkultur.Hvis vejret driller, altså forbliver koldt, kan salaten høstes som babysalat på 5-10 cm, og så må jeg så nogle nye planter til drivhuset.
Og hermed et tip fra The Edible Garden til så- og prikle hjørnet: Brug en gammel plastflaske som vandkande. - Tøm flasken, sæt låget på, lav nogle små huller i låget med et søm og en hammer (5-10 stk.), fyld flasken med vand - Nu kan vandmængden nemt doseres over de små og sarte planter! Se et lille klip fra BBC programmet her: http://www.youtube.com/watch?v=7qDHTyfaxlo som jeg i øvrigt har kopieret fra http://www.findindspiration.dk/ hvor Pia bl.a. fortæller om sin have.

onsdag den 16. marts 2011

Kartofler til forspiring og køkkenhaveplaner

Så har jeg været på planteskolen og købt valske bønner og lægge kartofler. Kartoflerne er sat til forspiring i kælderen (lyst og køligt) i æggebakker. I år prøver jeg Sava, som jo er en gammel og velrenomeret kartoffel. Sidste år dyrkede vi "Sieglinde" en aldeles fortræffelig kartoffelsalat - kartoffel, skønne små velsmagende faste kartofler, men her var problemet også - de var ret små!!! Så i år prøver jeg altså Sava, og håber ikke jeg får problemer med udkogte kartofler - det vil være totalt nedtur.
Tidliger har jeg også dyrket "Minerva", som er en tidlig kartoffel, men helt ærligt synes jeg ikke den var så fantastisk, det er jo fint at den kan høstes tidligt, men det er vigtigere at man hele sommeren kan grave en portion "nye" super lækre kartofler op, når det er kartofler som er på menyen.


Nye kartofler, skyllet og klar til at spise!

I det hele taget forsøger jeg at tilrettelægge min køkkenhave så jeg hele sommeren er selvforsynende med grøntsager (og frugt), og som tidliger nævnt er jeg (endelig) blevet førdig med køkkenhaveplanen for dette år. Næste skridt er at sikre at jeg har alle frø (det var bl.a. det som førte til besøget på planteskolen) og at få bedene gjort klar og ellers at komme i gang.
Klargøring af bedene afventer frostens tilbagegang, jorden er desvære for kold endnu, men det kribler efter at komme i gang. Spinat kan allerede såes og der er heller ikke længe til gulerødderne skal såes i starten af april.

mandag den 14. marts 2011

Forspiringen er i fuld gang - chilierne er spiret i vindueskarmen

Årets havedrømme starter allerede om vinteren når de nye frøkataloger kommer ind med posten og mange flotte hjemmesider giver inspiration til årets have, og til planlægning af bede, krukker, køkkenhave, drivhus, sammensætninger eller store grupper.

Når frøene er bestilt og ankommet starter årets have sesson for alvor selvom det hele foregår indendørs i vindueskarmen. Jeg finder en stor glæde ved at følge de små nye planter spire og vokse i de mørke og triste måneder. Men også her gælder begrænsingens kunst, og omtanke for resourcerne da man ikke skal bestille flere sorter end man kan overkomme at forspire, prikle, potte om og udplante. Gamle frø mister gradvist deres spiringsevne og en potte fuld af ranglede små planter, som ikke blev plantet om i tide er spild af resourcer og ærgerlig at se på.

Forspiringen hjemme hos mig foregår i vindueskarmen i februar til maj. Derfor er det praktisk hvis planterne nemt kan vandes og flyttes. Desuden skal man holde forholdet mellem temperatur og lys for øje, sæt planterne i sydvendte vinduer (mest lys) i køllige rum (18-20 grader). Jeg bruger simple hjemmelavede lyskasser, for at planterne ikke skal blive helt skæve, de drejer sig jo mod lyset, og købte zink bakker til at stille planterne i. Zink bakkerne passer i størelse til lyskasserne, og fungerer både som underskåle og beskytter vindueskarmene. På denne måde er det nemt at flytte rundt på planterne (gøre rent) og der kan stå flere potter sammen når de står i en ”fælles” underskål.


Når det er blevet lidt lunere i vejret bruger jeg drivhuset til forspiring, som dette billede fra forrige år viser. Det giver salat og ligende en tidlig start.

Så flyver bierne!

Så kom den første rigtige forårsdag, det var i går og det blev klart markeret af at temperaturen kom over 10 grader og bierne begynde at flyve efter en laaaannng vinter. Desvære var det kun det ene af vores to bistader som kom på vingerne. Der er endnu liv i det gamle, så vi krydser fingre for at de klarer den, nu har de i hvert fald fået fodder. Men fra det unge stade var der en summen og flyvning, som om det var en rigtig sommerdag, alle bierne skulle ud og tømme tarmen og bragte pollen med tilbage. Endnu har vi et lille lager af sidste sommers skønne sensommer honning, som Emil og jeg bagte honningkager af, dekorerede med farvestrålende glasur og spiste i rå mængder...

søndag den 13. marts 2011

Noget om mig

Noget om min motivation...

Om det er min opvækst på landet, min store interesse for biologi og planter eller minderne fra min mormors have, som gør at jeg i dag har anskaffet mig en middel stor have i en lille lansby på landet med to katte, bier, høns, mand og børn, ved jeg ikke. Men jeg elsker min have lige som den er, lidt rodet fyldt med nye projekter og lidt for meget ukrut. Det er her jeg lader op og finder energi til arbejdsliv og dagligdagens trængsler.

Min grundlæggende filosofi er at dyrke haven økologisk, dvs. uden brug af sprøjtemidler og kunst gødning, men også så bæredygtigt som muligt. Bæredygtighed handler for mig om omtanke og respekt for jordens ressourcer og dyrene som lever her, og det aftryk vi som mennesker sætter på jorden.

lørdag den 12. marts 2011

Argghhh.... layout over indhold

Hm! Jeg kan simpelthen ikke få layoutet til at virke på denne blog - og alt det som jeg har på hjerte må vente til siden ser bare nogenlunde ud. Men det gør den ikke!!! Og det vil sige at min tid går med at få styr på layoutet og ikke med at skrive nogle tankefulde og idérige blogs! Æv. Og det jeg ville fortælle handler om spirende forår og haveplanlægning.
Jeg har fået styr på hvad jeg skal have i min køkkenhave, sædskifte, udbygning af højbede og tænker på planlægning af flere legeelementer i haven. Måske må noget af skovhaven vige... Det er snart det eneste sted hvor der er plads. Samtidig er der et haveelement som trænger sig mere og mere på: overdækket vasketøjsstativ!!! Ja simpelthen intet mere spændende og sindsoprivende, men lige som skraldespand og postkasse skal der være plads til vasketøjet. Tørretumpler er bandlyst pga. energiforbruget, men det kniber altså med at tørre tøj i regnvejr... Ja vinter og tidligt forår er i høj grad planlægningstid i min have.

fredag den 11. marts 2011

Barnedåb

Så blev min skønne lille (eller knap så lille) Annika døbt og jeg er ret stolt af kagen - ja jeg ved godt det ikke har meget med bæredygtig havedyrkning at gøre, men motivet tager udgangspunkt i drømmehaven til en lille tumlinge pige; grønt græs, masser af blomster og sommerfugle i skønne farver.
Og er der noget bedre end fantastiske kager og havedrømme her i det endnu meget tidlige forår (det hagler pt. uden for!).

Kagen bestod af tre lagkagebunde med mandler ala Camilla Plum, et tykt lag hindbærfromage og et lag mørk chokolade creme, opsmøring med hvid chokolade creme og smørcreme (da jeg havde lavet for lidt af chokolade cremen), overtræk af 50 % marcipan og 50% fondant og endelig pynt af indfarvet fondant tilsat lidt tylosepulver lavet med udstikkere og sat på med lidt tylose-lim.